Morgenglød

                                   Cyklens hjul der ruller over den lille sti imellem de to marker. Stilheden der breder sig i sind og krop, mens solen kaster

                                   de første solstråler ned over landskabet. Alt ligger badet i et gyldent lys. Jeg stiger ned fra cyklen idet jeg er nået toppen

                                   af bakken, og breder mit tæppe ud i det høje græs. Fuglenes kvidren holder mig med selskab da jeg ligger på tæppet og

                                   skuer mod den uendelige blå himmel. Træernes trækrone gemmer på en lille fugl der sidder gemt og studerer mig,

                                   men den virker venlig stemt. Den hilser mig blog godmorgen. Alt virker så stort, som i en større sammenhæng.

                                   En brise fejer stille igennem græsset da jeg rækker ud efter min bog. Jeg bliver i det samme opslugt af en helt anden

                                   verden, og mine tanker spinder et væld af billeder. Dog kan jeg ikke glemme det faktum, at  jeg ligger her. Helt skjult

                                   for omverdenen. Jeg tænker straks på en person som jeg ved ville elske dette sted, og beder til at hun snart har modtaget

                                   mit brev.

                                   Solens postiton på himlen ændrer sig. Hver gang mine øjne søger over engene og markerne, gribes jeg af en trang til at løbe

                                   over dem, dreje rundt og le. Blive opslugt af alt det gode i denne verden. Jeg gør det lidt efter lidt. Mine sanser bliver vækket,

                                   og jeg nyder øjeblikket imens vinder fejer forbi mig. I et pludseligt øjeblik bliver jeg grebet af en pludselig indskydelse.

                                   "Er der ikke noget jeg skal? Noget jeg har glemt?" I det samme styrter jeg op mod bakken, folder tæppe og griber ud efter

                                    min bog. Hastigt samler jeg kamera stativ sammen, og snupper de gule blomster som jeg har plukket, og med en hurtig

                                    bevægelse kommer de ned i min kurv. Jeg kaster et enkelt blik tilbage, og lover mig selv at jeg vil komme igen engang.

                                    Jeg kommer igen.

                                                                            Sara, den glemmende type, når blot hun befinder sig i sit es.